|
|
Post by Lyall Hall on Aug 19, 2016 13:47:31 GMT
Lyall kiggede på hans mors snirklede håndskrift i et par sekunder fø han afleverede brevet til Rose. Han var glad for at hun ville læse det højt for ham. Måske vlle hun også hjælpe med at komponere et svar til hans mor, så hun vidste hvad der skete her på akademiet. Han ville dog undlade at fortælle hende og hans nat terrors.
|
|
|
|
Post by Rose Valley on Aug 19, 2016 13:53:09 GMT
Rose lod sin hånd hænge i luften for lidt tid, og det virkede også til at forholdsvis hurtigt gav afkald på den kullige konvolut og lod hende tage den. Rose smilede svagt, og måske nok mere kun en antydning af et frem for et rigtigt smil. Rose havde den underligt med at åbne det, men nu hvor hun havde konvolutten i hånden, kunne hun både se og mærke han slet ikke havde åbnet det. Han havde spurgt hende om hun ville læse det, så trods hun følte det mærkeligt og grænse overskridede at åbne en andens brev gjorde hun det uden videre. Hun foldede brevet ud, skimtede hurtigt ordende igennem og begyndte så at læse brevet højt for ham.
Hun læste tydeligt, da det var begrænset hvor højt man egentlig kunne tillade sig at tale i et bibliotek og det var et rum Rose havde stor respekt for. Mest var det bøgerne, for Rose var et bibliotek lige så hellig som religioner var for andre.
|
|
|
|
Post by Lyall Hall on Aug 19, 2016 14:00:17 GMT
Det var godt at hører indholdet af brevet, og så med Roses blide stemme, det gjorde bare det hele bedere. Hun kunne ikke klage over høsten i år, selvom der ikke var meget der kunne sås der hvor hun boede. Men kartofler var nogle ihærdige sataner, de kunne gro næsten overalt. Da brevet sluttede havde han næsten tårer i øjnene. Han rettedepå sine briller og rømmede sig let, "Tak fordi du ville læse det op for mig."
|
|
|
|
Post by Rose Valley on Aug 19, 2016 14:05:14 GMT
Rose fandt indholdet af brevet så langt fra sin egen virkelighed som det kunne komme. Godt nok havde hendes moder giftet sig langt under sin egen status, men hendes onkel havde holdt hånden over dem i hvert fald i al den tid Rose havde levet og det havde gjort hun havde levet et rigt liv. Altid. Så hvordan en høst var gået var ikke nogen der nogen sinde havde faldet ind i Rose hverdag.
Da hun var færdig med at læse det, rakte hun straks brevet tilbage til ham uden nogen form for tøven. Hun havde ikke noget at bruge det til og det var ikke hendes.
"Det var så lidt."
Rose vendte sig væk fra ham igen. Hun havde ikke så meget at sige. Hun følte hun havde krænket både hans og hans mors personlige rum og fik hende til at føle sig en anelse akavet. Heldigvis var der masser af bøger hun kunne lade sine øjne glide over. Hun læste titlerne på flere, nogen knap så godt da de ikke stod på moder sproget men tvært imod på den frie tunges sprog.
|
|
|
|
Post by Kelagok on Oct 7, 2019 20:31:33 GMT
Worldwide Legally Levaquin Pneumonia Visa Accepted Medicine <a href=http://kamagorder.com></a> Viagra Natur
|
|
